Jeg har været så utroligt beæret og heldig at have fået lov til at tegne en serie illustrationer, der skal pryde Camilla Jørvads nye website anno 2019. Hendes platform hedder “Sigridsminde”, og med smukke fotografier og dybfølte ord kan man her få et indblik i livet ved kysten på Ærø.
Tegningerne skal reflektere Sigridsminde som et liv med krudt og ukrudt, et ærligt liv med skønhed, forfald og naturlighed. Ikke nydeligt og poleret, men jord på hænderne og virkeligt. Og alligevel poetisk og smukt.
Nåja, og så har jeg da også lavet et logo. En hånd fuld af liv og skabelse, planter og hårdt arbejde.
Sigridsminde kan du finde her: https://sigridsminde.com/
Sigridsminde har også en meget følge-værdig side på Instagram!